torsdag den 7. februar 2013

Siden sidst...


Har Felix været Robin Hood til fastelavn, i hjemmesyet filtkostume. Jeg havde troet han ikke gad klædes ud overhovedet, men han har nærmest boet i det tøj siden jeg syede det færdigt i søndags....


Har vi fået tomatsuppe....

Har det været jul, og jeg har lavet til- og framærker til Cancerkort

Har der været fotograf i Felix' vuggestue, så nu pryder han væggen hos diverse bedste- og oldeforældre - og selvfølgelig her hos os også!

Min praktik er slut og et halvt år (lige knapt) med opgaver er skudt igang. Ligeså er kuren, som har været på pause i praktikken. Det var for svært at overskue, men jeg har brugt tiden på mentalt at forberede mig til start d. 1. februar. Jeg har været igang i 6 dage nu, og selvom ikke alle dagene er gået efter bogen, går det godt og jeg ved jeg har tabt mig. Jeg forsøger at holde mig så meget som muligt fra pasta, ris, brød osv., og få godt med grove grøntsager og proteiner. Jeg har desuden opstillet delmål og belønninger pr. 2 tabte kg. :) Der indløses snart belønning for 1. gang... ;)

Tak for du kiggede med :)