onsdag den 30. november 2011

Arghhh!!...

Ja, ikke for noget, men så har I jo lagt øjne til et PAR indlæg (her og her fx) under den overskrift i tidens løb... Men sådan er det åbenbart med mig, når jeg kaster mig hovedkuls ud i projekter jeg ikke heeeelt har styr på...

Fuck altså!
Jeg lærte jo at hækle i september i år. 100% selvlært, og besluttede hurtigt, at jeg ville lave et sjal/tørklæde til en særlig person i julegave - vedkommende værdsætter nemlig hjemmelavede julegaver. Så jeg ledte efter opskrifter, og fandt den ene lækre efter den anden, men besluttede mig til sidst for, at lave det af oldemorfirkanter! For dem var jeg nået at blive rigtig god til, og ville derfor ikke få problemer med en for svær opskrift, forkert garn eller lignende...

Nu er det så, at jeg startede med at hækle det på pind 3. Af ét nøgle, for jeg skulle se om det blev godt. Jeg daffede ud efter mere garn, korrekt farve? yes, korrekt materiale? yes.. næsten i hvert fald... Men tykkelsen havde jeg ikke lige tænkt over, det var pind 5-6 stykker jeg havde fået købt til. Jeg forsøgte så at lave lidt med det tykke garn, og det blev faktisk rigtig godt. Så jeg fortsatte med det (havde jo ligesom også indkøbt alt garnet... ) og gemte det andet.

Det tynde garn hedder "babyuld" og kradser IKKE selvom det er 100% uld. Det tykke garn af samme mærke og alting synes jeg altså kradser lidt.. og hvis nogen er kradseallergisk er det modtageren af projektet her... (hvis det NOGENSINDE skal modtages af nogen..) Desuden har de tre nøgler garn ikke helt samme farve kan jeg se nu, hvor jeg er ved at hækle lapperne sammen. Jeg har tjekket farvenummeret hvilket er det samme, men det er fra 2 forskellige "partier"... Great!

Så, et tørklæde som kradser, ikke har samme farve, og i øvrigt skal skilles ad og hækles sammen igen pga. fejl, er jo ikke den fedeste julegave at (næsten) stå med... Fejlene i sammenhæklingerne kan jeg rette, og gør det også hvis hun skal have det. Men jeg kan ikke være sikker på garnfarven, der er så lidt forskel at det gør noget, men ikke kan være "mønster". At det kradser, joo, så kan jeg jo sy en bagside på (det skal jeg så bare finde ud af hvordan man gør først, og også købe stof til) men der er immervæk garn for 200 kroner..

Åh det virker max! ligegyldigt når jeg skriver det, men det er faktisk bare pisse-røv-hamrende irriterende!!! Jeg vil ikke give noget væk som jeg VED ikke bliver brugt, og i øvrigt er det ikke særligt meget mig at gøre sådan - jeg VED jo, at hun hader ting der kradser...
Ih - ynk mig lidt! :( mens jeg i protest nægter at hækle mere idag!!)

(men stærkt forventer at vende tilbage med en løsning på problemet imorgen, sammen med vindere af de tidligere flashede præmier!)

Ekstra præmie

Så kommer der som lovet billeder af den ekstra præmie i give-awayen! For at alle (ikke mindst jeg selv) ved hvad der hører til hvor, er billedet herunder til den, som er heldig i lodtrækning!

Jeg laver simpelthen en bunke papirstrimler svarende til de lodder der er i alt, og trækker én heldig vinder :) 

Og herunder er så ekstrapræmien, til den som har ramt rigtig på antal enheder. Der er to af flere grunde. Hvis én gætter rigtigt, kan vedkommende selv vælge. Hvis 2 gætter rigtigt, eller lige tæt på det rigtige, fordeler jeg tilfældigt en til hver. Ved mere end 2 korrekte - eller tilnærmelsesvis korrekte - gæt, går jeg efter tidspunkt, og den der har svaret først, vinder altså?

Forvirret? 

Det er jeg muligvis også - det er svært at forklare men jeg lover at udtrække en vinder på retfærdig vis, og selvfølgelig afsløre det rigtige antal enheder der brugt :)

tirsdag den 29. november 2011

Julepynt

Så er julepynten oppe og I får da lige en lille rundtur :)
Jørn insisterer på, at der fra 1. december (SENEST!) står et juletræ med lys i udenfor - det er en tradition fra hans barndom, og traditioner er jo godt! Så vi har da også træ med lys i. Stjernerne i vinduet er altid et værre bøvl at få hængt op, da de ikke har ret meget ledning, men jeg er så glad for dem, så op skal de!
Jeg er faktisk ikke så meget til nisser og julemænd (med mindre de er supernuttede, så er det ok ;) ) men derimod mere til svampe, stjerner, julemænd, engle og elge :) Disse små svampe fandt jeg i Søstrene Grene tidligere på ugen, og er ret vild med dem!
Hjemmeflettede stjerner i entrevinduet. Jeg ville have købt stjernestrimler og flettet flere forleden dag, men 35 kroner for en pakke strimler? Det er da fuldstændig vanvittigt! Så dyre kan jeg ikke mindes de plejer at være?
Det her er fx en nuttet nisse - hun pryder vores CD reol
- side om side med ham her
Mus på højttalerne - i år har jeg jo været nødt til at være lidt strategisk med pyntningen. Keramikfigurer og lignende er no-go 1 meter over gulvet og nedefter.. den lille pilfinger er nemlig særdeles interesseret i al den fine pynt.
Stofnisser på halvmuren mellem køkken og stue
Længere henne af muren et par søde snemand, erhvervet sidste år
Små keramiksnemænd som efterhånden har nogle år på bagen.. 
Og en lille elg - igen! Jeg vil gerne have julerøde lys til disse stager (dette er den højeste af i alt tre) og tænkte jeg kunne få dem i Søstrene Grene til ingen penge. Der måtte jeg så tro om igen, for det skulle naturligvis være de lange - de var kun i bordeauxrød... Så jeg må prøve i TIGER eller lignende.. 
Adventspakker til store og små, fra Svigerforældre/Bedsteforældre
Kravlenisser arvet fra min farmor - hun var træt af at hænge dem alle op hvert år, så jeg måtte vælge et par stykker. Det er nu så hyggeligt, jeg kan stadig huske præcis hvor de hang hjemme hos hende. Så når jeg tager på besøg d. 24. december om formiddagen som vanligt, mangler de helt på deres sædvanlige pladser.
Egentlig er denne snor vist tænkt til en pakkekalender. Jørn er oftest betænkelig ved at der skal hænges noget om, som ikke skal blive der, og derfor har den ligget gemt væk et par år. Men i år var han ikke hjemme da jeg pyntede op, så jeg skyndte mig bare at sømme den op også! :D
Diverse miniting ved fjernsynet
Og på den anden side af fjernsynet - der er kommet en lille ny nisse til fra TrippTrapp som ikke nåede fotograferingen.. 
Og lidt "live" julepynt... eller julepyntet barn i hvert fald :D
Han forstod ikke rigtig hvad der foregik der oven på hovedet af ham...

Husk du stadig kan nå give-awayen (der er et link i venstre side af bloggen). Imorgen kommer der et billede af præmien til den der har gættet rigtigt på antallet af enheder til monogrammet! :)

mandag den 28. november 2011

Et navneskilt og en jule"dekoration"


Et navneskilt til en skøn lille gut! :) 
 Julepynten er fundet frem her i huset, også kagedåserne. Felix ligner en, der undrer sig over det manglende indhold, meeen så kvik er han jo trods alt ikke! ;) Så indtil videre er det bare en fantastisk tromme når nu man kan sidde helt selv og lege på gulvet.

Kanten smager muligvis godt, og ellers er det i hvert fald rigtig sjovt at fjerne den fra hovedet og høre mor råbe "bøøøh!"..  

Kan jeg næsten tillade mig at kalde det en dekoration? Nej vel! Kalenderlyset er fra svigerforældrene - det får vi altid første søndag i advent, og derfor gad jeg ikke købe et selv i år. Vi når aldrig at få brændt to. Men det resulterede i, at jeg slet ikke har lavet hverken advents- eller kalenderdekoration! Det er ALDRIG sket før :) 

Her til aften tog jeg så kalenderlysten og stillede i en urtepotteskjuler, hældte godt med pyntesten i, så det kunne holde balancen og lagde lidt kogler, kugler, kanel og stjerner omkring. Et rødt bånd med en julefigur og det må så være det! ;) Vi kan jo godt bruge lyset til nedtælling, selvom dekorationen ikke er verdens flotteste!

Det går fremad med julehemmelighederne, men her er lidt stille, for de er noget nær det eneste jeg har at vise, og det dur jo ikke så godt endnu! ;)

Dejligt at I ikke skal skrive password, så fortsætter jeg bare med at moderere kommentarerne som jeg har gjort indtil nu - jeg får minimum én spamkommentar dagligt, og altid på samme indlæg, så nu overvejer jeg faktisk bare at slette det. Jeg har jo billederne på computeren, men det er da sjovest at have det liggende med Jeres søde kommentarer også!

mandag den 21. november 2011

Hækle-entusiast

- ej at forveksle med -ekspert.... ;)

Tidligere omtalte pingvin blev aldrig rigtig til noget.. Jeg er åbenbart stadig så uerfaren, at jeg ikke evner at opfylde ALLE 3 kriterier når jeg køber garn... Men 2 ud af 3 tæller vel også? Således var både farven og materialet korrekt... men der ER unægteligt forskel på pind 2,5 og pind 5,5.....
Jeg har nu indkøbt garn som opfylder alle 3 kriterier, men har lige lidt projekter der skal færdiggøres inden pingvinen kommer på nålen.

Bl.a. et projekt der indeholder råhvid babyuld og oldemorfirkanter! Jeg havde vel omkring 10 firkanter liggende, og nuppede lige et nøgle med hjem fra Panduro sidst jeg var sted.. "Hey, fedt - et godt stort nøgle, så skal jeg kun indkøbe halvt så mange" - ja, eller bruge dobbelt størrelse pinde... Så altså 2 !! gange er det lykkedes mig at købe forkert garn.. Jeg laver dog også oldefirkanter af det tykke babyuld, for det bliver måske næsten bedre til det hemmelige projekt, end det tynde garn; som så til gengæld kunne blive et barnevognstæppe til en barselsgave i foråret... ;)

Billedløst indlæg, nettet driller og garnet ligeså :D
Og så et teknisk spørgsmål: Jeg modererer kommentarerne her på bloggen, fordi jeg desværre får rigtig mange spamkommentarer. Men skal I skrive et password også? I så fald, er der nogen der ved hvordan I slipper for det, og jeg nøjes med at godkende kommentaren? Jeg hader selv at lægge kommentar når der er kodeord, men jeg har ikke kunnet finde ud af at pille det væk...

onsdag den 16. november 2011

Julekort og fødselsdagskort

Så har der igen været stille noget tid - "livet er det der sker, mens du har travlt med andre ting" (i rimelig fri fortolkning for jeg kan ikke huske den helt præcist! :))
 Kortet Julia fik sammen med sit monogram og et sæt tøj. Julia (s forældre) blev rigtig glade for monogrammet, og både det og kort blev beundret af gæsterne. Det var en rigtig hyggelig fødselsdag, hvor fødselaren selv spiste lagkage, delte aftensmad med Fætter Felix, gik på runde hos gæsterne og i det hele taget bare var sød, mild og glad som altid!
 Og nu til en af mine kæphæste!... jeg kan faktisk ikke fordrage at lave julekort! Det siger mig intet, og jeg køber dem altid. Jeg vælger dem jeg synes er pæne, men støtter jeg samtidigt Uniceff eller lignende er det kun en bonus! De sidste par år har jeg faktisk ærgret mig over, ikke at kunne tage mig sammen til at sende lidt kort til de velgørende formål jeg kender via scrapbookingens verden.
 Det er der lavet om på i år, da disse i alt 13 julekort er klar til afsendelse. Jeg synes ikke selv 13 lyder af meget, men mod ingenting er det jo ganske fint :) Jeg har det godt med at have bidraget, men er ikke så mættet af julekort at jeg ikke magter at dekorere gaveindpakningen lidt kreativt osv.
 For ikke at løbe sur i det, har jeg valgt nogle ret enkle designs, som samtidig krævede få materialer. De fleste af dem er jeg blevet ret tilfreds med, nogle har jeg lyst til at beholde og smide ud, fordi de er grimme, men smag og behag er som bekendt forskellig, så måske synes andre, at netop de kort er de flotteste!
 Da jeg skulle finde noget bling/pynt til kortene, kiggede jeg som så mange gange før, i min bunke af halvperler/dew drops. De ligger i en stak, nede i en kasse med skillerum. Men altså ikke sorteret, for det er der ikke rum til. Det er nogle jeg har fået/købt billigt på et tidligere arbejdssted, og jeg har aldrig rigtig kigget det igennem. Men det gjorde jeg så den dag.
De her er da intet mindre end fantastiske hvis I spørger mig. Eller, det var de i hvert fald da de lå på denne måde - jeg tænkte på regnbuer, stjerneskud, fyrværkeri, fest og farver og blev i godt humør! :)

Nu vil jeg lige sætte mig med hækletøjet en halv times tid, jeg har kastet min kærlighed på "Pelle Pingvin" fra "Hæklede dyr" af Maja Hansen. Hvordan det kommer til at gå, vil tiden vise, jeg går til projektet med lige dele opgivenhed og positivisme! :)

Tak fordi du kiggede forbi, og tak for hilsnerne. Du kan stadig nå at deltage i give-away og ekstra præmie, lige her

torsdag den 10. november 2011

Exploding Box

En medscrapper efterlyste danske mål til en vejledning på en Exploding Box. Sådan en lavede jeg, for lidt over 2 år siden. Vi var inviteret til en barnedåb, som skulle holdes få dage efter vi var flyttet. Derfor lavede jeg den hjemmelavede del af gaven, i god tid inden flytningen. Dåben blev imidlertid aflyst (af økonimiske årsager, drengen har det fint!) og jeg har derfor beholdt boxen selv :D
 Der er billeder på alle "lapper" - dog ikke ydersiderne. Så 20 billeder har jeg fået plads til i denne box. De er fremkaldt i halvdelen af 10x15 format (jeg har lagt 2 billeder på ét 10x15 print og klippet dem fra hinanden)
Skulle du have fået lysten til at lave en Exploding box selv, er her et link til en god vejledning. Dog er alle mål angivet i inches, hvis man foretrækker dem i centimer, er her en rigtig god omregner

Tak for alle de fine kommentarer på monogrammet til Felix, det glæder mig at så mange har lyst til at lege med om  give-awayen, og jeg er i tænkeboks i forhold til den anden præmie. - endnu har ingen ramt det rigtige antal.. 

onsdag den 9. november 2011

Give away

Jo øh -nu har jeg måske ikke helt gennemtænkt "konkurrencebetingelserne".... Jeg har jo lagt op til en lodtrækning OG en præmie til rigtigt gæt.. Så det bliver der selvfølgelig! :) Give-awayen som er vist her, vindes ved lodtrækning, efter reglerne beskrevet i forrige indlæg. (som også er det der skal kommenteres i, for at deltage.
Desuden finder jeg en lille præmie, til den som rammer rigtigst på antal enheder der er brugt! :D Men altså her giwe-away'en hvor vinderen findes via lodtrækning.

tirsdag den 8. november 2011

Monogram og Give-away

Nåh! Så fik jeg også lavet et monogram til Felix! :) Kunne dog godt lige have brugt et par brads ekstra, men jeg har simpelthen ikke flere (jo jo, men ikke i de rigtige farver, med mindre det er blomster...) 


Gæt hvor mange enheder der er brugt, til Felix' monogram - med enheder menes, hvor mange knapper og brads der er brugt i alt; store som små!

Jeg har sammensat en lille "giwe-away", til den som rammer tættest, som bl.a. består af:

Selvklæbende halvperler
Cardstock stickers fra SassaFrass
Mini alphabet fra MyLittleShoeBox
Taperunner
Diverse pynt fra Jenny Bowlin, Maya Road, SassaFrass mm.
Bånd, blomster, knapper og brads
- temaet må siges at være PANGFARVER!
(der kommer et billede af giwe-away'en imorgen)


Du kan deltage med op til 3 lodder, på følgende måde:
1lod: skriv en kommentar til indlægget, hvori du kommer med dit gæt
2 lodder: kommenter med et gæt, og vær/bliv fast læser
3 lodder: kommenter med et gæt, vær/bliv fast læser og link til give-awayen på din blog. Brug gerne billedet.

Tak for besøget, jeg håber du har lyst til at lege med!
Frist for deltagelse d. 30/11-2011 kl. 23.59
Vinderen trækkes d. 1/12-2011