onsdag den 22. december 2010

Julekort

 Så kommer julekortene, som jeg egentlig lovede for længe siden ;) Min computer er lidt i udu - min mellemrumstast reagerer kun nogle gange, og det gør det faktisk ret svært at skrive længere tid, uden at blive vældig frustreret! Derfor er der heller ingen kommentarer rundt omkring hos Jer for tiden!
 Da jeg lavede højkantsformat - kortet ovenfor, blev jeg mindet om, hvor meget jeg elsker det format! Jeg overvejer om jeg skal lave barnedåbsinvitationer i den str. men der er trods alt noget tid til, så mon ikke jeg når at beslutte mig :)

Til slut vil jeg ønske alle Jer i blogland en rigtig glædelig jul! Pas nu på i trafikken, og sørg for at nyde dagene med Jeres kære og ting I har lyst til at lave! Tak fordi I har kigget med i år!

Julehilsner Anne

mandag den 6. december 2010

Nye Layouts



Til Mads' album, der mangler lige en "slutdato" for hans Afrikarejse, et Mariannelift
Så blev det tiden at fremvise lidt scrap, selvom det jo er ret svært at tage billeder, når det bliver så tidligt mørkt.. De er alle sammen liftede, men jeg kan desværre ikke huske hvor de alle er liftet...
Til Mads' album også, liftet af Marie/Marolle
Jeg har længe, rigtig længe, haft et princip om, at hverken lyserød eller lilla på nogen måde skulle finde vej i drengenes albums.. Men altså - man har jo et standpunkt.. :)
Også til Mads - man begynder måske at fornemme at hans album skal være først færdig... Et Mariannelift
Igen Mads, ved ikke hvem jeg har liftet fra
Gotta love this picture! Også Mads - og Mariannelift
Mens jeg har lavet alle de her LO'er til Mads, har jeg faktisk fået ret mange historier/traditioner fra vores baggrund skrevet ned til ham, og det er jeg ret glad for! Herunder en af dem, en sejltur, på meget, meget lavt vand; som derfor resulterede i Mads' udråd: Jamen Mikael! Vi sejler jo!?
Marianne-lift!

Til Mads, Mariannelift
Åh, jeg ved ikke helt om jeg kan lide LO'et ovenfor... Måske er det lidt for vildt, men omvendt; hvis ikke til nytår, hvornår så?
Så blev der også et til Emil :) Her er det LaChris jeg har liftet
Emil skal først have sit album til sommer, hvorimod Mads skal have det til februar. Derfor er jeg lidt mere presset med Mads'; men skal nok nå det!
Og endnu et Emil, jeg kan ikke huske hvor jeg har liftet fra
Det var dem i denne omgang, har et enkelt liggende som ikke er færdigt endnu - det mangler en overskrift, som skal være ORANGE! Det kræver at jeg selv skærer bogstaverne ud, det har jeg ikke rigtig gidet endnu ;)
Dagen i dag har jeg brugt på julekort jeg har fået bestilling på, så dem kommer der nok et par billeder af imorgen!

søndag den 5. december 2010

Lidt jul, her på første sal!

Så er der også pyntet til jul her i huset, dog ikke så engageret og omfattende som tidligere år. Med en eksamensopgave til aflevering d. 3. december, var energien og overskuddet der ikke helt til det.. Men at vente med at pynte til mandag d. 6. som var næst ledige dato, blev det gjort som overspringshandling i eksamensperioden :)
Årets dekoration, som standin for den manglende adventskrans
Nu står resten af december på afslapning, hygge, bagning, nogle få undervisningsdage, sortering, oprydning og lidt andre småpraktiske ting. Det burde give god lejlighed til, at få styr på bloggen, og ikke min scrapperiet igen - jeg er ivrig efter at komme i gang; det i sig selv er vel et godt udgangspunkt ;)
Julepynt i stuen, og et lille "dekorationsfad" mere


Årets nye julepynt, er stjernen i vinduet. Jeg købte dem i januar, til nærmest ingen penge, og har én mere, i vinduet ved siden af. Desuden en tredje i kælderen, der var ikke flere vinduer i nærheden af en stikkontakt; og den fine lyskæde inden i stjernen skal da kunne virke :)
Hov, de her er jo faktisk også nye - kunne ikke helt stå for dem i Føtex!
Denne lille "klamre" nisse, har jeg fået af min farmor - eller dvs. min stedfars mor. Hun døde tilbage i 2003, få dage før juleaften, så det er med en helt særlig følelse i hjertet, at jeg hænger disse op hvert år.
De her nisser købte jeg sidste år, i Søstrene Grene, vil jeg umiddelbart byde på, og de har i år indtaget tallerkenrækken, som jeg har fået af min Bedste (som er min biologiske farmor, men aldrig har heddet andet end Bedste)
Tak for, du kiggede med, jeg har oprettet endnu en blog, og skulle du have lyst at følge med kan den findes her: ny blog
Jeg vil øve mig i at få kommenteret hos Jer igen, for det er skam ikke fordi jeg ikke læser med :)
Glædelig 2. søndag i advent!

fredag den 3. december 2010

Jamen hvor er det fedt!!!

TSC forum starter op igen! Det var nok den bedste nyhed, meget, meget længe!! Se Marianne eller Ragnas blog for mere info - ses vi d. 13. december?; jeg skal i hvert fald nok være der!!
 Ih hvor jeg glæder mig! -
også til at smide noget nyt på bloggen, for jeg har faktisk været ganske produktiv henover efteråret, ét ud af 3 "lillebror"-albums a´50 LO'er er nemlig færdiggjort, og de andre under stadig udvikling :)




Glædelig 3. december!