lørdag den 18. april 2009

Jul i april?

Så har jeg fået scrappet "årets julebillede" til Mikkel og Emils albums. Egentlig dejligt afvekslende at sidde med julepapir i april måned :-)
Dette LO havde jeg egentlig erklæret færdig, inden jeg begyndte på rammen, men så var det alligevel for tomt. Det var noget af et arbejde at få alle dimserne til at passe sammen og blive liggende, men det var det værd.

Et lidt mere enkelt LO til Mikkels bog. Farverne er ikke så fesne i virkeligheden, men det er svært at fotografere det der metallic punchinalla..

Stødte på det her billede (igen) da jeg bladrede gennem stakken. Har aldrig kigget ordentligt på billedet og har derfor først nu set, at det er mine 2 brødre der går med hinanden i hånden. Var bare nødt til at scrappe det her og nu, lidt pudsigt når nu det bare har været et billede med en kirke og noget de sidste mange år.
Var startet ud med nogle helt andre farver men synes godt det måtte være lidt friskt, så jeg lod mig indspirere af Mariannes blomster - og ide om et "landskabs"LO.

Her blev jeg inspireret af Sabina - endelig kunne jeg få scrappet nogle fødselsdagsbilleder fra Emil blev 6 år - han bliver 11 til sommer... Kunne selvfølgelig også bare have sat dem i album, men synes jo der skal et LO i mappen, når nu jeg har billederne;-) Det lykkedes så nu, og er rigtig godt tilfreds med resultatet (bortset fra det jo lige er blevet temmelig skævt, men jeg vælger at synes det er en charme!) :-D

Tak fordi du kiggede forbi, og god solskinslørdag - eller i hvert fald det der er tilbage af den - til dig!

torsdag den 16. april 2009

Dagens LO LO's

Som tidligere nævnt deltager jeg med stor begejstring i Dagens LO udfordringen på scrapcat, så nu vil jeg da lige vise hvad jeg har fået lavet ;-)
Det her er tirsdagens LO - et billede jeg elsker, men som har voldt mig en del problemer i forhold til farver.

Her er det så onsdagens LO, igen med et billede jeg har bøvlet med, pga. alle farverne. Tror måske bare jeg gør det for "svært" for mig selv nogen gange, for jeg er faktisk ret vild med de her enkle, white space LO's, især når det gælder billeder jeg holder meget af, men som jeg ikke rigtig har en historie til.

Dagens LO. Var skeptisk overfor opgaven, fordi det oprindelige LO var MEGET simpelt, men synes faktisk resultatet er blevet super godt, og jeg har fået historien med.


Tak fordi du kiggede forbi!

onsdag den 15. april 2009

Nye LO's.

Dette første LO har ligget længe efterhånden. Ville meget gerne have nogle "rigtigt" turkise bogstaver til overskriften, men det kunne jeg ikke købe mig fra, og så blev jeg doven ;-) Er rigtig glad for LO'et, både farverne og opsætningen.

Jeg har tidligere lavet et LO der ligner dette - blot var baggrunden og blomsterne i nogle andre farver; og nåh ja - kæresten var også en anden ;-D Derfor besluttede jeg, at der måtte laves et nyt, det blev der dette ud af.

Har længes "slosset" med mine børnehavegruppebilleder... De er 13x18 og jeg har derfor ikke kunne putte dem i albums. Nu har jeg "klasket" dem på noget baggrundspapir, jeg alligevel aldrig ville få brugt, og synes resultaterne er acceptable...
Herunder er jeg at finde i 2. linie, nummer 2 fra venstre

Her er det mig, der er det meget glade barn på forreste række i midten...

Her sidder jeg på 2. række, yderst til højre (med undtagelse af den voksne naturligvis)

Og så endelig - én af de nye favoritLO'er. Efter at have lavet "dagens LO" igår, havde jeg vildt lyst til at fortsætte, så jeg lod mig inspirere af "korsfæstelsen" opgaven på TSC, det kom der dette ud af:

Korset er lavet af tape fra den første TSC pakke, og så er der bare brugt resteblomster, punchinella, brads, en sticker og en rest mønsterpapir, samt et journalingkort.

Tak fordi du kiggede forbi!

tirsdag den 14. april 2009

Beklædning af D-ring album

Jeg har købt et D-ring album str. 20x20 til fætter Rasmus. Jeg synes det var lidt kedeligt, med den der papforside, plus at Rasmus' forældre gerne vil have han selv kan kigge i albummet så tidligt som muligt, uden at ødelægge noget.

Så jeg valgte at beklæde albummet - det var ret nemt, eftersom et stykke 30x30 papir er rigeligt til at dække selve for- eller bagside og stadig kunne bukkes rundt om, og lave pæne kanter.

Satte så et stykke ensfarvet karton på indersiderne, og på den foreste inderside skrev jeg lige et lille sødt digt! :-)

Til sidst har jeg beklædt det hele - undtagen stofryggen - med gennemsigtig bogbinderplast; nu bliver det vist næppe mere børnevenligt?!
Har haft planer om at beklæde mine store albums også, faktisk lige siden jeg købte dem for godt 1,5 år siden, men sådan er det altså ikke lige gået endnu!
Her til aften har jeg lavet "dagens LO" på www.thescrapcat.dk - totalt god udfordring, er blevet vild med mit LO og fordi jeg fandt materialerne igår aftes, var bordet ryddet op da jeg færdig med LO'et! :o)
Tak fordi du kiggede forbi!

torsdag den 2. april 2009

Papirindkøb

En dejlig blanding af ensfarvet karton - alle med struktur
Lidt fra BasicGrey
Perfekt til Fætter Rasmus' album
Total sødt, har købt rub-ons i samme mærke
Hmm.. er temmelig meget til friske forårsfarver kan jeg så konstatere. Endnu engang perfekt til Rasmus' album. Det ark der ligger øverst, købte jeg 2 af, hvoraf det ene er blevet brugt til at beklæde et D-ring album. Resultatet er blevet superb, tager billeder en af dagene.
Årh - alt for sød "kærligheds"serie, som både kan bruges til børne- og kærestebilleder! :-)
Tak fordi du kiggede forbi!
Anne

Magic mesh

Lige for tiden er jeg ret vild med magic mesh, punchinella og lignende! Men jeg er også lidt nærig, - har endnu ikke oplevet at bruge en hel farve op, så jeg tænkte om nogen lå inde med nogle rester de ikke bruger, eller fx hele ruller, de kan undvære lidt af.. Jeg vil gerne betale, jeg vil også gerne sende noget i bytte...Håber nogen kan hjælpe!