onsdag den 27. august 2008

Værdier?

Vores første hjemmeopgave på seminariet var at lave en collage og/eller (jeg hæftede mig meget ved "eller") fristil om de fremtrædende værdier i vores barndom. Når jeg tænker collage, tænker jeg LO med mange ting på. Ergo blev det til et LO til BOM albummet. Det var vildt sjovt at lave, at sidde og reflektere over, hvad der mon har været vigtigt for mine forældre at give mig med i rygsækken som grundsten... Derudover skulle vi også overveje hvad vi selv ville give videre til vores børn osv - men det var der jo ikke lige plads til på collagen :-)
Materialer: Bazzil, sommerfugleknap, grønne knapper, 3D stickers, blomst, Heidi swapp bogstaver, rubons, bånd, clips, stempler, akrylmaling, bogstavstickers
Tak fordi du kiggede forbi

"Kort-hus"


Huset indeni.
Min mor havde fødsesldag igår, og i den anledning havde jeg lavet et "hus"album til hende. Det voldte mig lidt problemer, og blev ikke helt som jeg syntes det skulle være, men nåh - det lykkedes at samle, og hun blev rigtig glad.

Fra den ene side - åbnes ved at binde båndet op

Fra den anden side - taget udgjorde fødselsdagskortet og er bare lagt løst på, ovenpå huset.

tirsdag den 19. august 2008

Award



Denne award har jeg fået af Helle (http://cowgirlsblog.blogspot.com/) - mange tak for det! Jeg vil lige summe lidt over, hvem der skal have den, tror vel efterhånden at alle er ved at have modtaget den!?

onsdag den 13. august 2008

Endnu et minialbum...


Har lavet endnu et minialbum - denne gang medfølger der en how-to som kan ses på www.forum.thescrapcat.dk
Billederne er fra jeg var ca. 2 måneder gammel, og så til min 22 års fødselsdag for 2 uger siden. Det var rigtig hyggeligt at lave, og gense billederne i kronologisk rækkefølge :-) Men! det er blevet lidt for fyldt denne gang, så skal der altså lidt ekstra lim og "snydeting" til, før det kan holde sig samlet... ;-)

lørdag den 9. august 2008

SQ 12 og præmie fra DP


Jeg har sørme været så heldig at vinde en lodtrækning på Annettes blog (http://www.madsen-larsen.blogspot.com/) og fik tilsendt disse skønne blomster idag - er meget glad for dem, lige de farver jeg bruger for tiden!
________________________________
Og så mit bidrag til SQ 12, som jo var vildt svært at gætte var mit ;-) Egentlig opstod ideen et par timer før deadline, så valgte at deltage alligevel. LO'et blev overhovedet ikke som beregnet - for det første skulle det have været uden selvportræt, og for det andet skulle det have beskrevet hvor meget jeg nyder at kunne spise coco pops til aftensmad, hoppe i vandpytter når jeg vil (og der er nogen) høre børnesange hvis jeg føler for det, osv osv. - da jeg havde præcis sådan en dag i søndags hvor der var frist - men så så jeg en skitse jeg har gemt for lidt tid siden, og så inspirationen VÆLTENDE - og jeg er SÅ glad for det her LO! Farverne, opsætningen, billedet - det hele!
Tak fordi du kiggede forbi!

Anne



fredag den 1. august 2008

Minialbum

Har lavet et minialbum til mine bedsteforældre. Ideen kom her til aften omkring kl. 18, og jeg vidste med det samme hvilket papir jeg ville bruge og hvordan det skulle se ud. har nemlig været i Panduro idag, og købte BG Pheobe bloggen (6x6) for 20 kroner - synes selv det var et kup - har længe ønsket mig den serie. Fandt dem sørme også i stor, men dette album er så lille at det ville være spild at klippe i de store for det.
Her ses albummet fra oven. Det er lavet af 1 stykke bazzil og ca. 8 af de små sidder fra min blok med papir. Så er der brugt lidt bånd og blomster, samt en bagside fra en almindelig A4 blok.
Albummet måler ca. 8,5x8,5 cm på ydersiden og selve indmaden måler 7,5x7,5. Det er et super sødt og nemt album at lave, og kan stå bundet sammen uden at vælte, men kan også stilles åbent på en reol.

Tak fordi du kiggede forbi!

22 år

Lige et selvtaget billede fra min fødselsdag igår =) Tak til alle der var med til at gøre det til en god dag for mig, og for alle de gode gaver!