tirsdag den 7. maj 2013

Stofslange

Nåh, nu er den lille Felix efterhånden for stor til sin tremmeseng (han er en lang dreng..) og vi har derfor bestilt en juniorseng. Den kommer på fredag. Den sengerand han har i sin tremmeseng kunne i princippet godt flyttes over i den store seng, men den er for høj og vil derfor komme til at stikke op over kanten - den synes jeg ikke dur! Derfor har jeg syet en lang slange til ham, efter denne DIY (hvor skabelonen er tegnet fra) og min hukommelse -jeg syede nemlig en lignende slange i håndarbejde i 4. klasse... (det er 14-15 år siden)

Materialer:
x antal stofrester, mine har en bredde på 30 cm., og varierende længder
Et stykke filt til tunge
2 knapper til øjne
Fyld
Som fyld til slangen har jeg brugt 1½ af disse puder fra Ikea, som vidst kostede 20 kroner stykket! 
 
 Alle stofrester er syet sammen til en lang stribe, og sømrummene er presset. Egentlig behøver man vidst ikke zigzagge sømme, men det har jeg valgt at gøre. Jeg har oplevet lidt for mange gange, at ting er gået op, fordi jeg er sprunget over, hvor gærdet er lavest..
 Det sidste stykke stof klippede jeg til for at danne en spids afslutning som hale. Jeg har dog klippet omvendt af hvad jeg egentlig havde tænkt mig, jeg ville gerne have haft spidsen i øverste højre hjørne i stedet, men det er en fejl der er til at leve med.
Så er det hele syet sammen til et rør, med undtagelse af et hul midtpå "bugen" som jeg har ladet stå åben. Jeg har zigzagget kanterne på det åbne stykke, for når slangen er vendt og fyldt, skal den sys sammen i hånden på det stykke. 
En opsprættet pude og tilgængeligt fyld. Det kan tåle 60 graders vask, men det kan slangen næppe... ;) 
Færdig slange - med undtagelse af øjnene - men den blev snuppet af ejermanden inden jeg fik den helt færdig..  
Så er den på plads i sengen, selvom den store seng ikke er kommet endnu...
 Imorgen regner jeg med at få syet øjnene på, de ligger klar.. 

Hyggeligt ser det da ud - men ikke om barnet ville sove, da slangen var dernede. Så den ligger nu for enden af sengen, sammen med sengeranden.. ja ja, to år gammel og med meget selvstændige meninger.

Tak for besøget!

2 kommentarer:

SuperPrinsessen sagde ...

Ej, hvor fin.
Tænker det var en ide til min lille Prinsesse når hun skal flytte fra tremmesengen

Anne sagde ...

Tak, ja, det var da en rigtig god ide. Det er jo nemt at variere den i længden, så den passer til lige den seng man vælger :)