søndag den 5. august 2012

Fra rund til sund

Det er længe siden, at bloggen her, udelukkende fungerede som kreablog, så nu smider jeg altså lige en kategori mere oveni hatten, og vil begynde at blogge om mit vægttab.
Jeg tog kun 11 kg på da jeg ventede Felix, men jeg vejede så også en 10-15 stykker for meget i forvejen, så jeg var alt i alt ganske tilfreds :)

De første 5 kg forsvandt jo af sig selv, i kraft af barn, vand, moderkage mm. :) Siden er der yderligere røget 10 kg., på den hårde måde - og jeg nu mangler nu 8-10 kg.

Jeg bliver motiveret af "synlighed" - af at nogle ved hvad jeg har gang i, så jeg ikke bare sidder herhjemme og begraver mig i dårlige undskyldninger og p tærter... ;)
Derfor vil jeg her på bloggen dele kloge og motiverende citater, gode opskrifter, råd, ideer osv., og jeg vil desuden offentliggøre vægt/mål/delmål osv., ganske enkelt for at motivere mig selv, og kunne kigge tilbage når jeg når jul, og forhåbentlig også mit mål!

Jeg har før stræbet efter at tabe et kg. om ugen. Det fungerer faktisk ok for mig, men fordi jeg starter i praktik imorgen, vælger jeg at neddrosle vægtambitionen. Hvis jeg taber et halvt kg. om ugen har jeg nået mit mål til jul sådan +/-, og jeg kan på den måde bruge mit 7. (og sidste) semester på at øve mig i at holde vægten. Det er halvt år med opgaver og meget hjemmearbejde, og det er der faren er størst. Tæt på Netto, ingen madpakke, fri adgang til køleskab... Jeg har læst, at kroppen skal veje "noget" (altså x antal kg.) i helt op til 2 år, før den "forstår" at det er dens nye vægt.. Indtil der er gået de der par år, vil kroppen sende signal om, at den har brug for mad, brug for fedt til depoterne (særligt for kvinder endda). Det er jo rart at kende til sådan en fælde, for så er det nemmere at undgå den. Det er 3-4 mdr. siden jeg sidst har jeg gjort en aktiv indsats for at tabe mig, og trods sommerferie med chips, rødvin, snolder og is + endda et bryllup, har jeg kun taget 2 kg på. Det er jeg rigtig godt tilfreds med. :)

Nu glæder jeg mig til at smide de sidste kg., endda på en mindre hård måde en sidst, idet jeg har lavere "ugetabs-ambition" :)

Du er velkommen til at følge med, og jeg skal også nok blogge om kreative ting stadigvæk! :)

6 kommentarer:

Heidi sagde ...

Seje dig - jeg hepper og følger ;)

Thanni sagde ...

Jepz jeg følger med - og synes det er sejt at du vælger at blogge om vægtprojektet, men kan godt se motivations faktoren i det :)
Så jeg følger med - både i det ene og det andet :)

Anne Thormose sagde ...

You go girl! Det kan være, at din blog kan inspirere mig - jeg er SÅ træt af de 15+ kg, der har sneget sig ind på mig de sidste 5-6 år. Mangler dog i den grad motivationen til at tabe mig.
Krydser fingre for, at dit projekt lykkes. ;o)

Ditte sagde ...
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.
Ditte sagde ...

Sejt Anne! Både på den ene og den anden måde.
Håber det lykkes for dig, og vil følge dig på sidelinien om så det er vægttab eller krea.
Også pøj pøj med praktikken.
Klem fra Ditte

Vranda sagde ...

sikke et godt initiativ.. jeg skal nok følge med her på sidelinjen