tirsdag den 14. august 2012

Dag 9

- eller "en ganske impulsiv dag!"

Den der migræne igår var ganske forfærdelig faktisk. Selv efter en ret heftig omgang smertestillende var der ingen bedring at spore. Så kl. 19.15 gik jeg i seng for at se serier, og vågnede kl. 21, helt rundt på gulvet over hvad jeg egentlig lavede? Og hvorfor min næse gjorde ondt? (hint: sov IKKE på siden med briller på...) Jeg ville se CSI Miami, for så gik tiden til kl. 22, hvor det var tid at sove (videre!). Men jeg havde husket forkert, så CSI var lige slut og jeg faldt i søvn igen. Flyttede mig lidt (og tog brillerne af) kl. 22, og sov videre til kl. 5.15 i morges - jeg må jo have trængt!

I dag har jeg været til kiropraktor - en jeg gik hos fast under graviditeten. Hun beordrede endnu et besøg inden weekenden og kunne godt forstå jeg ikke havde det så godt "i min krop" ;) Dejligt at få løsnet op, jeg bliver bare så tung og træt efterfølgende.

Efter kiropraktorbesøget tog jeg i Storcentret, jeg skulle lige kigge efter noget maskingtape som skulle være billigt i Søstrene Grene. Men de havde kun ensfarvet kedeligt blå, brun og grøn tilbage så jeg købte ingenting. Til gengæld mødte jeg en dejlig veninde og hendes søn derude, og vi endte med at gå på Sunset og spise/drikke cola/sludre en times tid :)

Jørn har hentet vores "nye" bil i dag, top dollar! Det er en Mazda fra 2005, men den kører dælme godt! ;) Jeg testkørte den ud til mine forældre hvor vi lige blev inviteret på aftensmad fordi deres fryser var gået i stykker igår! - Alle mine brødre var der; jeg elsker sådan noget spontan hygge!

Sikke meget man kan nå, når man har fri til middag :)

Dagens menu:
Morgenmad: Ymer m./ brun farin og en skive rugbrød
Formiddag: ca. 75 gram vindruer
Pæd. måltid: SPRANG OVER -> Det har jeg tænkt mig at gøre så ofte jeg kan, for 2 x frokost er ikke nogen særlig god ide...
Frokost: 2 stykker rugbrød med leverpostej
Eftermiddag: En burger fra sunset + pommes
Aftensmad: Frikadeller, kartofler, blandet salat og grovflüte

Morgendagens madpakker:
2 små bøtter øverst til venstre er formiddags- og eftermiddagsmad til mig
Den grønne nederst til venstre er min frokost; rugbrød med kartoffel :)
Til højre Jørns formiddagsmad + frokost
- Dagen bliver altså en lille smule bedre, når man har en spændende madpakke med!

2 kommentarer:

Mette sagde ...

Ih det lyder som en skøn, skøn dag!!

Thanni sagde ...

Det lyder jo som om du har haft en ret dejlig dag - og jepz det hjælper når man har tidligt fri ;)