onsdag den 8. august 2012

Dag 3

Altså ja, overskrifterne er ikke sindsoprivende, men jeg tænker det er fedt nok at kunne følge med dag for dag, når jeg kigger tilbage når vi er nået omkring årsskiftet :)

I dag har jeg haft lukkevagt i vuggestuen = fri 16.45. Det største problem for mig ved at have et arbejde, frem for studie er, at jeg ikke kan spise når jeg lyster. Det skal min mave altså lige vænne sig til. Jeg var simpelthen så sulten da jeg havde fri, men jeg syntes det var et dumt tidspunkt at spise på, ifht. aftensmad som vi spiser ret tidligt af hensyn til Felix. Så da jeg nåede jeg hjem, havde jeg det helt skidt pga. sult - heldigvis har vi lavet madplaner på en sådan måde, at der altid er varmemad mandag og onsdag hvor jeg er sent hjemme! :)

Så dagens menu er som følger:

Morgen: A38 med fiberdrys
Formiddag: 1½ nektarin og 1 stykke kanelknækbrød
Pæd. måltid: 1 kartoffel med lidt stuvet hvidkål
Sen frokost: 3 små gulerødder, 1 rød peberfrugt, 1 hjemmebagt pizzabolle
Eftermiddag: et par bidder vandmelon, et kvart rugbrød med leverpostej og agurk
Aftensmad: Hjemmebagt pizza og agurkestave

- madmæssigt en ret succesfuld dag :)

Motion: Cykel til og fra job.

Selvom det er en elcykel jeg har fået mig, (pga. tendens til slidgigt i knæene) begynder mine knæ at brokke sig over de mange km'er uvant bevægelse i denne uge. Jeg skal lige have kigget i busplanen om den passer helt skidt at tage den torsdag/fredag.. Så kan jeg forhåbentlig springe på cyklen igen mandag nemlig! :)

1 kommentar:

361dmc sagde ...

Thanks for the information... I really love your blog posts... specially those on 361Degree Minds