tirsdag den 7. august 2012

Dag 2


Dag 2. Både for praktik, livstilsændring og "sparerunde". Vi mister mange penge ved at jeg er i praktik, og har besluttet os for, at vi helst vil spare på vores madbudget, frem for mindre TV pakke eller lignende. Og det er jo slet ikke umuligt, vi er ikke engang vant til rødvin, gode bøffer og lignende, for det siger os ikke så meget :) Så vi hæver nu et fast beløb hver mandag, og dem har vi at handle for til hele ugen. Det er alt fra kød og mel, til rengøringsmidler, bleer og junk-food. De overskydende penge lægger vi til side, så kan det jo godt lade sig gøre at komme på café engang imellem, og der er allerede gået sport i, at se hvor lidt vi kan leve for, selvom vi får frugt, grønt, fisk osv. som vi bør :)Dagen i dag er gået fint. Jeg har fået ros i praktikken (desværre ikke af min vejleder - men vi kommer vidst bare ikke til at svinge helt 100% og det er jo også okay) og har sagt nej tak til en flødebolle :)
Dagens menu:
Morgen: A38 med fiberdrys
Formiddag: 1 nektarin og 3 små gulerødder
Pæd. måltid: 1 tartelet halvt fyldt med høns i asparges
Sen frokost: grovpasta og kødsovs fra igår, (serveret på kagetallerken frem for middags- ;)) + 1 rød peberfrugt
Eftermiddagsmad: 1 müslibar
Aftensmad: hjemmebagt pizza med med fuldkornsbund, skinkestrimler, tomat, hvidlig, ost og pølser. Ovenpå tomat, iceberg og lidt dressing.
Aften: 4 lakridser 

Motion: 13 km cykel

Jeg plejer at operere med ugemål, efter råd fra min sundhedsplejerske. Jeg spurgte hende omkring vægttag og amning, og hun fortalte at det anbefalede man jo ikke. Derimod kunne man sagtens forsøge at ændre livsstil selvom man ammede ;) Hun anbefalede mig at finde én ting om ugen jeg ville ændre; fx løbe to gange, stoppe med at spise en pakke kyskager om dagen (ups... jeg tabte mig squ ikke ret meget af det der amning - wonder why) osv.
Denne uges mål er: grøntsager hver dag, både til middag og til aften! So far so good - det er lykkedes både mandag og tirsdag.

Og nu føler opskriften på grøntsagssuppen - hvilket bare gør indlægget endnu længere. Du kan også finde den i fanen "opskrifter" øverst på siden (når jeg altså får layoutet til at du, men det skulle gerne komme inden længe...)

Jeg bruger altid de her mængder, for når man er i gang er det så fint at kunne smide i fryseren. I dag havde jeg tidligt fri og lavede det kun for at smide i fryseren, så det var en dejlig stor portion jeg kunne gemme. :)

3 porrer
1-1,5 kg. kartofler
9 gulerødder
3 løg
6 fed hvidløg
½ liter madlavningsfløde (fx cremefine, 4%)
Vand
Bouillon (gerne både grøntsags- og okse-)

Orden alle grøntsagerne - hvis du er omhyggelig med at rense porrerne kan du sagtens bruge lidt længere op på det grønne end du normalt ville gøre. Løg og hvidløg er selvfølgelig efter smag og behag, men det smager ikke stærkt af hvidløg i det her forhold.
Dæk grøntsagerne med vand, og hav en ca. fornemmelse af, hvor meget vand du har brugt (jeg bruger simpelthen bare et litermål at hælde p med, for så skal jeg heller ikke løfte den tunge gryde retur til komfuret). Put 1 bouillonterning i, pr. ½ liter vand. (jeg plejer at bruge 2 af hver, eller 3 okse og 1 grøntsag - og altså ca. 2 liter vand)
Lad det koge i ca. 30 minutter, længere tid gør ikke noget. Jo mere kogte grøntsagerne er, jo nemmere er de at have med at gøre.
Hæld vandet fra grøntsagerne, men gem det! Blend hele herligheden, jeg bruger bare en stavblender, det fungerer upåklageligt. Hæld den halve liter fløde i, og spæd op med grøntsagsvand til konsistensen er nogenlunde - hellere for tyk end for tynd.

Når vandet hældes i, kan det virke som om, at hele massen skiller ad og er svær at samle. Men rør bare stille og roligt, så samler det sig ligeså fint.





















Normalvis koger jeg suppen op, og ser hvad jeg synes om konsistensen (som altså er svingende fra gang til gang, også på det færdige resultat.) Jeg hælder vand i til det er fint - som regel en tyk sovs, for så er den også lækker som suppe. Så er den faktisk færdig, og jeg lader den stå i gryden til den er afkølet lidt, så jeg kan hælde i poser. 
Hvis jeg skal servere her og nu, tager jeg den direkte fra komfur til servering - suppe skal være rygende varm efter min mening. Vi drysser med stegte bacontern og purløg når vi får den, og skal den være sund, bruger vi hjemmelavede ristede rugbrødstern i stedet.

Felix fulgte ivrigt med fra Ikea højstolen da jeg blendede suppen - blenderen siger jo lyd! - og forlangte at "MAE" fra sådan ca. halvvejs i processen. Altså måtte den unge mand jo have en smagsprøve, trods kl. var 16.30  og det måske ikke var det bedste tidspunkt for snacks.. Men hey, skulle suppen have taget pladsen fra aftensmaden gik det såmænd nok - han spiste i øvrigt to skålefulde... 







Mens grøntsagerne kogte, nåede jeg lidt videre med et kreativt bestillingsprojekt - gæt selv... ;)

.

Og mens jeg alligevel var igang med at bage, kunne jeg da lige lave et par pizzaboller til madpakkerne.. ;)


Da vi havde spist, var suppen tilpas kold til at putte i poser. Jeg delte den store portion i 4 poser - vi får (næsten!) altid det samme mad 2 dage i streg og her er rigeligt til 2 dage med sovs. Eventuelle rester i en pose må jo ikke fryses igen, men kan fx bruges som madpakke med lidt ristede rugbrødstern som tilbehør, eller det kan puttes i en gryderet, lasagne, koteletter i fad, bruges til at bage brød med osv... Ja, man lærer at sno sig, når man gerne vil tabe sig, men dybest set ikke kan lide grøntsager med mindre de er rå... 

Sikke en lang post - hvis du stadig hænger ved, så tak!
Published with Blogger-droid v2.0.6 

2 kommentarer:

Thanni sagde ...

Du har da godt nok været aktiv - også på madfronten...og kan da faktisk godt forstå at I vælger at spare på madbudgettet, dér kan være ret mange penge at hente når man kommer til at tænke i lidt andre baner :)
Selvfølgelig skal den unge mand smage - og grøntsagssuppe er jo da ikke det værste sådan snack-wise ;)
Hmmm...jeg gætter på du skal ha' gang i et tæppe..måske ? :)

Mette sagde ...

Ih jeg er vild med at du er så aktiv på din blog og lægger opskrifter ud - det er dem jeg mangler hver eneste dag. Regn fra nu af med, at jeg stjæler med arme og ben ;)