mandag den 6. august 2012

Dag 1

Pyha, mandag er vejedag, det er altså grumt, når det tilmed er første arbejdsdag OG transportmidlet er cykel - i regnvejr! MEN! Vejes, det skulle jeg jo :) Dagens vægt er 76,6 kg. - det mindste jeg har vejet i min "voksentid" er 73,9 kg, så det er ikke nået at blive så galt som jeg kunne frygte.

Første dag i praktikken gik okay - som første dage nu er; lidt forvirrende, det virker langt mere tiltalende at være hjemme, men det skal sikkert nok blive okay med tiden :) Jeg havde ingen formiddagspause som jeg ellers havde håbet, så der fik jeg ikke noget mellemmåltid. Derfor har jeg i dag spist:

Morgen: A38 med fiberdrys
Middag: En lille portion grøntsagssuppe med pasta og kødboller (såkaldt pædagogisk måltid), 1 rugbrød med leverpostej, 3 ret tykke skiver agurk, 1 gulerod, 1 nektarin og en flødebolle... (UPS til flødebollen selvfølgelig!)
Eftermiddag: ½ rugbrød med sardel og agurk
Aftensmad: grovpasta med kødsovs (med blendet tomat og gulerod)
Aften: en kvart pose Haribo + p tærter! (weekendrester som jeg udrydder bare fordi det er 1. praktikdag... eller noget! ;) )

Dagens motion: 13 km på cykel (til og fra arbejde, så det er jo ren win win - selvom det var en RIMELIG våd win i morges!!)
Enough Said
Jeg er optimistisk omkring vægttabet trods både flødeboller og slik. Man skal starte et sted, og lid slik indimellem skal være okay - det er mest det der med hvidt brød, ingen vand, ingen grøntsager osv. der skal ændres på! Ambitionen er også at dyrke motion (udover cykelturen til og fra job) 2-3 gange i ugen, men jeg tager det lige roligt i hvert fald denne uge med, for jeg ved af erfaring, at hvis jeg klasker for mange ting sammen på en gang, så går det hele galt! Så hellere starte roligt og kunne fortsætte :)

Det var dagens vise ord :) Imorgen skal jeg åbne i vuggestuen, kl. 6.30, og har derfor tidligt fri. Vi skal have pizza til aftensmad, og jeg vil også lige lave en stor portion grøntsagssuppe (YDERST børnevenlig) som foruden at være en god suppe er genial sund sovs ovenpå fx ris eller bulgur. Opskrift og billeder følger imorgen!

4 kommentarer:

mariasskriblerier sagde ...

Hej Anne
Først og fremmest : hvor er du bare sej!
At kaste sig ud i livsstilsændringer og vægttab er hårdt - men mega fedt når det lykkedes :)

If you're tired of starting over - then stop giving up er en af mine mest motiverende sætninger i min vægttabskamp. jeg har tabt 15 kg men mangler lige 5-7 kg endnu.

Det blev en lang kommentar - ville egentlig bare sige at det er super motiverende at du deler det med os her på din blog :)

Kram Maria

Thanni sagde ...

Jeg tror du er inde på det helt rigtige - med at det ikke duer at rode for meget sammen til en start - og osse at det ikke kan nytte man gør det alt for surt.
..og din 1. dag ser da ud til at være gået helt super - selv med en nok mere end våd cykeltur ( i hvert fald hvis det har regnet ligeså meget som her i Aalborg :D )

Charlotte sagde ...

Livstilsændring er noget af det sværeste - og det er så godt du er kommet godt i gang. Lyder til du er super motiveret - og sejt med den lange cykeltur til/fra job. :)
Vi har herhjemme også ændret livsstil (er lige "ødelagt" lidt af sommerferien i udlandet), men ellers spiser vi masser af protein (også til morgenmad), ingen hvidt brød, undgår det aller meste sukker og det hjælper altså. :)
Held og lykke med det.

Vranda sagde ...

Dejligt at høre, hvordan det går. Er spændt på opskriften i dag