fredag den 24. februar 2012

Jeg har fået en award


Dette er en award, som gives til bloggere med under 50 faste læsere. Jeg har modtaget den af Tina, som er mor til supermanden Mikkel, og Divaen Liva. Mikkel er den lille bitte seje dreng, som tidligere har været omtalt her på bloggen. Dengang havde han det knapt så godt som i dag - hvor han er en stor dreng som vejer over 3 kg., og hvis stomi er lagt tilbage og alt fungerer som det skal. Udfordringerne er ikke slut for den lille fyr og hans familie, men jeg håber og beder til, at han kommer hjem inden for ganske kort tid (og fx kvitterer med noget forår til det danske land?)
Tak for awarden Tina!

Selvom kriteriet for videresendelse er 50 læsere, så vælger jeg at udvide lidt - så det er også blogs jeg holder af at læse, og som jeg bliver inspireret af!

Thanni har 55 læsere - så det holder sig næsten inden for grænsen! Jette er altid klar med en sød kommentar, uanset om indlægget handler om skole, scrap, babyer eller mærkelige ideer! Tak for det Jette!

Nordlige Nefer har en særdeles kreativ mor og via hendes blog fandt jeg for nogle måneder siden ud af, at Dittes datter også er ganske kreativ. Så her læser jeg også med med glæde, om livet i det norske, om mad, sjove og kreative ideer og pudsige påfund.

Maria har sådan en fancy wordpressblog ;) Jeg kan slet ikke finde ud af at se hvor mange læsere hun har, men bloggen er uanset hvad et besøg værd. Her scrapps, flettes tasker, studeres og hygges med kæresten! :)

Mettes blog begyndte jeg at læse, fordi vi lærte hinanden at kende via et babyforum på nettet. Hendes lækre Laurits er et par måneder ældre end min lækre Felix ;) Mette skriver på en helt fortryllende måde, når jeg når bunden af et indlæg, bliver jeg altid lidt ærgerlig over, at der nu ikke er mere at læse!.. :)

Ida er rejst hele vejen til Dubai, med sin mand og sine to smukke piger. Her bor de nu, fordi Idas mand Pelle arbejder der. Det er så spændende at få indblik i kulturen, og de udfordringer og glæder Ida og familie møder som udenlandsdanskere! Det er top-modigt, og jeg er NØDT til at følge med, bare for at tjekke de stadig har det godt! :)

------------
Men ellers går det stille for sig her på bloggen. Eksamensperioden er skudt igang, det er dælendytme hårdt, ovenpå sådan en omgang barsel! Chok, hvor kan man glemme mange ting på et år.. Heldigvis er det ikke en voldsomt omfattende eksamen, der er bare mange elementer i den; en skriftlig fremstilling, et mundtlig fremvisning, en samtale styret af eksaminator og ... ja, det fjerde kan jeg ikke huske... der er jo læææænge til den mundtlige del.. eller noget!
Ellers har vi det godt, Felix har mellemørebetændelse for 2. gang i år, men tager det heldigvis i stiv arm. Han kan snart gå - pt. skubber han sin trip-trapstol rundt på hver eneste frie kvadratmeter på underetagen, så det er slut med at sidde stille når han er vågen! ;)

Rigtig god weekend! 

4 kommentarer:

Thanni sagde ...

Tillykke med awarden - og 1000 tak fordi du har tænkt på mig :)
...og så følger jeg jo gerne din blog, netop fordi også den handler om andet end lige scrap - synes nemlig det er hyg'ligt at få et lille indblik hvad folk nu sådan går og laver når de ikke lige roder med papir og dims ;)

Lone T Ørnstrup sagde ...

Tillykke med prisen :)

Jeg har selv en dreng, der snart er 2½ år (og hvor tiden dog flyver afsted - næste vinter er han i børnehave, hvilket jeg synes er vildt. Det er jo min lille dreng :)). Mht mellemørebetændelsen, så håber jeg, at I har mulighed for at få en øre/næse/hals-læge til at kigge på det. Vores dreng havde også mellemøresbetændelse (men var ikke mærket af det), men da lægen så ham, fik han efter et par kontrolbesøg lagt dræn i - det kan jo påvirke deres sprogudvikling. Held og lykke med det :)

Ditte sagde ...

Hyggelig award du har fået, og sikke en historie giveren har med sig, så kan vi andre godt pakke sammen med en omgang virus, hva´?

Derfor er det da alligevel synd og træls for Jeres mindstmand med mellemørebetændelse, håber hans iver efter at gå overskygger ;)

Og tak for de søde ord, vil straks fortælle Karoline at du har beæret hende med en award.

Og til sidst, al mulig held og lykke med det arbejde du nu skal igennem inden eksamen, er sikker på det nok skal gå... God weekend!

mariaseventyr sagde ...

eeeeeeeeeeeeeeej hvor er du sød :) tak og tillykke!
Jeg er rigtig glad for at følge med i din blog - det er hyggeligt.
Jeg tror jeg har tre faste læsere af hvad jeg selv kan se ;)

Hav en rigtig god weekend