torsdag den 8. december 2011

Når livet gør ondt!

Jeg har en veninde; eller faktisk kan jeg vel kun kategorisere hende som en bekendt?! Vi har mødt hinanden via et debatforum for mødre/gravide. Vi har aldrig sådan skrevet "intenst" sammen, men har dog mødtes en enkelt gang sammen med en gruppe piger, 6-7 stykker var vi vel i alt. Jeg fik aldrig talt ret meget med hende, der var børn og mænd, hjemmebagte boller og kage, snak og latter - på den måde hvor man ikke rigtig ved hvad man havde talt om, da man kom hjem :)

Hun fødte i mandags en lille dreng; som trods alt var stor, af en 8 uger for tidlig født dreng at være! Fødslen var hård, men gik dog "fint" og den lille fyr var i gode hænder på et stort universitetshospital. Via en gruppe på Facebook, hemmelig for alle andre end os, som er medlemmer derinde, fik vi den glade besked om, at dette lille mirakel havde set dagens lys og vi ønskede tillykke og delte forældrenes optimisme! Vist var det hårdt, bekymringerne er der jo altid, og det er jo ikke for sjov at en  graviditet er berammet til at vare 40 uger!

Derfor glædede det mig usigeligt, da den nybagte mor kunne opdatere os om fremgang, og at hun sågar havde ligget med sønnemand på brystet i et par timer, lillemusen havde endda været uden C-pap/ilt! <3
Men ligeså glad jeg blev for den besked, ligeså nedslået, chokket og bekymret blev jeg, da jeg loggede på Facebook kl. 1 i "morges". Jeg undrede mig over vi intet havde hørt fra hende, (det ligner hende ikke) og jeg vågnede af tankerne og måtte lige online og opdateres. En halv time forinden skrev hun, at den lille fyrs tilstand var forværret, at der var bakterier i hans krop og lægerne var meget bekymrede.

Jeg sov ikke ret meget eller ret godt i nat, uden det på nogen måde skal forstås som om, at jeg er bare en brøkdel så angst eller bekymret som forældrene er. Han blev hastedøbt, og opereret i nat, og er heldigvis stabiliseret lidt i løbet af dagen, og hans tal er bedre! Stakkels, stakkels forældre; stakkels lille baby - tænk at starte livet på denne måde, ikke at kunne få fysisk trøst fra sine forældre og skulle så grueligt mange ting igennem! Og stakkels storesøster og mormor som er derhjemme. Storesøster ved ingenting.

Og nu sidder jeg så her! Og burde faktisk gå i seng, i betragtning af den dårlige nats søvn, en Felix som er svær at putte for tiden og som jeg skal være alene med imorgen aften. Men jeg bliver oppe... Bare lidt endnu! Måske skriver hun, eller sender én en sms, som der så bliver opdateret om!
Jeg ved moderen læser med her på bloggen - men nok ikke lige nu! Jeg håber hun har det ok med, at jeg har skrevet her, det er ikke gjort for at udstille nogen, eller tale om "dårligdomme", men fordi jeg er berørt af deres historie og chokket over min reaktion! Jeg føler virkelig meget med denne lille familie, som faktisk først skulle have haft en lillebror i 2012 - nu er han her, og skal tilmed kæmpe for sit liv!

Al min styrke, positive tanker, energi og kærlighed går til den lille seje fyr! Kæmp lille skat!! Så venter der dig så mange gode ting!

Lidt uden for kategori - men det er livet vist bare nogle gange!

5 kommentarer:

Lone T Ørnstrup sagde ...

Sådan en begivenhed rammer utrolig hårdt - for mit vedkommende er det specielt efter, jeg selv blev MOR! Jeg kan tude ved tanken om at skulle miste min dreng. Da jeg forleden kørte over Storebælt, fik jeg pludselig tanken, hvis jeg nu kom til at køre ud over kanten (det var meget blæsende hvis ikke stormvejr!) og jeg sad med tårer i øjnene (er godt klar over, at det nok ikke hjalp på situationen med at blive på kørebanen), men jeg kunne ikke forhindre tårerne. Jeg tør derfor ikke tænke på, hvordan familien har det lige nu - mine varmeste tanker til dem og deres lille dreng, som slet ikke skal kæmpe sådan en kamp. Meningen er, at de skal nyde livet uden de alvorlige problemer!! Krydser fingre for jer! (jeg håber, vi får en opdatering her på bloggen ....)

Thanni sagde ...

Nej du udstiller ikke nogen - du deler bare bekymringer for en ven. Og jeg forstår så godt at du er meget berørt at hele situationen omkring den lille ny der kæmper og må så meget igennem. Jeg håber det allerbedste for det lille menneske og hans forældre.
Et lille ps....min Ronni som nu er 24 år blev født 9 uger for tidligt, lå i respirator længe og blev osse hastedøbt...bare en tanke til forhåbentlig lidt opmuntring.
Håber du får lidt søvn inat og hører noget positivt fra den lille familie.

Berit Bilde sagde ...

Jeg kender det godt. Og jeg er sikker på at moderen ikke føler sig spor udstillet, men jeg er sikker på at hun bliver rørt over at læse din ord og nok også fælder en tåre - både fordi hun er rørt, men også fordi det faktisk er ret hårdt at læse andres beretning om ens situation.
Sender positive tanker til den lille familie

Annette / aka sagde ...

Kære Anne.
Hvor har du skrevet et fint stykke om dine tanker omkring den lille familie, der er så hårdt ramt.
De gennemlever en tid lige nu, de aldrig nogensinde glemmer.
Jeg håber det bedste for den lille familie - men jeg ved også (af erfaring) at forældrene, kan klare utroligt meget, når man kæmper for sit barn.
Hvis moderen læser med her: Alle gode ønsker til dig i denne frygtelige tid.
Knus fra Annette

Tina sagde ...

Moderen læser med :) men har ikke overskud til de store kommentarer.
Tak Anne <3