onsdag den 30. november 2011

Arghhh!!...

Ja, ikke for noget, men så har I jo lagt øjne til et PAR indlæg (her og her fx) under den overskrift i tidens løb... Men sådan er det åbenbart med mig, når jeg kaster mig hovedkuls ud i projekter jeg ikke heeeelt har styr på...

Fuck altså!
Jeg lærte jo at hækle i september i år. 100% selvlært, og besluttede hurtigt, at jeg ville lave et sjal/tørklæde til en særlig person i julegave - vedkommende værdsætter nemlig hjemmelavede julegaver. Så jeg ledte efter opskrifter, og fandt den ene lækre efter den anden, men besluttede mig til sidst for, at lave det af oldemorfirkanter! For dem var jeg nået at blive rigtig god til, og ville derfor ikke få problemer med en for svær opskrift, forkert garn eller lignende...

Nu er det så, at jeg startede med at hækle det på pind 3. Af ét nøgle, for jeg skulle se om det blev godt. Jeg daffede ud efter mere garn, korrekt farve? yes, korrekt materiale? yes.. næsten i hvert fald... Men tykkelsen havde jeg ikke lige tænkt over, det var pind 5-6 stykker jeg havde fået købt til. Jeg forsøgte så at lave lidt med det tykke garn, og det blev faktisk rigtig godt. Så jeg fortsatte med det (havde jo ligesom også indkøbt alt garnet... ) og gemte det andet.

Det tynde garn hedder "babyuld" og kradser IKKE selvom det er 100% uld. Det tykke garn af samme mærke og alting synes jeg altså kradser lidt.. og hvis nogen er kradseallergisk er det modtageren af projektet her... (hvis det NOGENSINDE skal modtages af nogen..) Desuden har de tre nøgler garn ikke helt samme farve kan jeg se nu, hvor jeg er ved at hækle lapperne sammen. Jeg har tjekket farvenummeret hvilket er det samme, men det er fra 2 forskellige "partier"... Great!

Så, et tørklæde som kradser, ikke har samme farve, og i øvrigt skal skilles ad og hækles sammen igen pga. fejl, er jo ikke den fedeste julegave at (næsten) stå med... Fejlene i sammenhæklingerne kan jeg rette, og gør det også hvis hun skal have det. Men jeg kan ikke være sikker på garnfarven, der er så lidt forskel at det gør noget, men ikke kan være "mønster". At det kradser, joo, så kan jeg jo sy en bagside på (det skal jeg så bare finde ud af hvordan man gør først, og også købe stof til) men der er immervæk garn for 200 kroner..

Åh det virker max! ligegyldigt når jeg skriver det, men det er faktisk bare pisse-røv-hamrende irriterende!!! Jeg vil ikke give noget væk som jeg VED ikke bliver brugt, og i øvrigt er det ikke særligt meget mig at gøre sådan - jeg VED jo, at hun hader ting der kradser...
Ih - ynk mig lidt! :( mens jeg i protest nægter at hækle mere idag!!)

(men stærkt forventer at vende tilbage med en løsning på problemet imorgen, sammen med vindere af de tidligere flashede præmier!)

3 kommentarer:

morkaren sagde ...

Sikken nu noget, jeg forstår godt dit Arghhh!! der er ikke noget så irreterende som et håndarbejde der driller, jeg ved godt det lyder hårdt, men hvis jeg var dig ville jeg trævle det hele op, og lave noget andet af garnet, det er den bedste måde at "glemme og komme vidre på" god vind morkaren.

Annette / aka sagde ...

Haha...Det er sååååååå synd for dig. For arbejdet er jo det samme.
Jeg forstår godt, du er dut-dut-dut...irriterret !
Gør som MorKaren siger: forfra.
God 1. december.

Thanni sagde ...

Jepz jeg ville også gøre som morkaren, nemlig lave noget andet af garnet - men det ER møjhamrende træls når det går i fisk næsten før man får begyndt...såå føler med dig ;)