onsdag den 5. oktober 2011

Drømmefanger

Jeg har lavet en drømmefanger til det lille Felix-barn! Jeg ved såmænd ikke rigtig om jeg tror på de virker - eller jo, jeg tror IKKE på de virker, men ideen er ret hyggelig synes jeg. Og jeg kan nu berette om, at det også er ret hyggeligt at lave.. ;)
 Jeg har brugt et stykke ståltråd, vist 3 mm, og bukket til en ring. Tapet enderne og viklet bredt sort silkebånd om. Derefter har jeg taget en tynd læder-agtig snøre, (en rest fra somewhere) og viklet tilfældigt rundt og derefter turkis broderigarn i tilfældigt mønster.
 Jeg fik det turkise til at passe med 3 "ender", altså at jeg hæftede der, og lod lidt ekstra hænge. Så tog jeg 1 tråd af broderigarnet, og begyndte at snøre det rundt om de fleste af de steder hvor snor/lædersnøre krydses. Jeg satte perler på, sådan lidt på må og få.

Til sidst pyntede jeg de tre "haler". Igen bare fri fantasi, og ikke noget med at måle eller noget som helst. Det samme med ophængingssnoren - nogle perler og fjern og så var det klaret!
Det er virkelig et hyggeligt projekt, og jeg kan ærgre mig helt over, at jeg ikke kom i tanke om at lave det med ungerne dengang jeg var i praktik i en SFO! :) 
Tak for besøget!

2 kommentarer:

Tina sagde ...

Den er rigtig fin!
Min lillebror led meget af "night-terror" som jeg vist også skrev den anden dag, og han lavede sådan en her... om ikke andet var det da lidt hyggeligt og fint at se på :)

Thanni sagde ...

Hvor er den blevet fin - og jo jo de virker skam ;)
Da min yngste søn var 5-6 år havde han en overgang ofte mareridt. Vi var så på et marked, hvor der blev solgt drømmefangere - og han valgte så selv én...og rent faktisk så stoppede hans mareridt. Om det så er af den ene eller anden grund skal jeg jo ikke kunne sige ;) - men vi tror på at det var drømmefangeren :)