fredag den 18. marts 2011

Knapt så meget argh...

Det her håndquiltning er faktisk knapt så slemt som frygtet... Eller dvs., quiltningen er egentlig træls, men det er fordi jeg valgte en dum måde. I den første syning (mellem de to første baner mønstret stof) har jeg syet alle samlinger sammen, hele vejen rundt langs tæppets kanter. Det ser ikke særlig pænt ud, og slet ikke på bagsiden. Men det holder! :) Og det gjorde tæppet klar til, at få foldet kanterne rundt, og få dem "stukket" fast.
 Noget jeg ikke engang ville forsøge at gøre på maskine, men i stedet ordnede i hånden. Jep, ordneDE for det har faktisk kun taget to aftener.
 Forside og bagside inden "stikning" men efter første "runde" punktquiltning... (havde ellers svoret ALDRIG at vise bagsiden af tæppet frem...)
 Her billede af, hvordan jeg stikker oversiden fast til pladevat og underside/kant. Det er gået ganske nemt og smertefrit, og jeg er så tilfreds med valg af farve til kant, samt sytråd! Så tilfreds, at jeg meget kraftigt overvejer, at pille de hvide punktquiltninger op, som jeg lavede til at starte med... Nu venter jeg lige, til der er quiltet en smule mere - de ensfarvede felter får et håndsyet brunt hjerte, og så det må det være det. Er der stadig ingen baby til den tid, kan jeg jo så lige pille de hvide, grimme quiltninger op! :)
Tak for kigget, og god weekend!

2 kommentarer:

Karina Beck sagde ...

Hvor er det blevet flot! Men sikke et arbejde ; )Sådan noget har jeg slet ikke tålmodighed til.
God weekend.

aka sagde ...

Uanset om du piller op, eller laver om, så kan jeg se du er rigtig god til at sy.
Det er et kæmpeflot arbejde du har lavet.
Det er virkelig smukt.

God mandag til dig.