mandag den 14. marts 2011

Argh II...

Ja, så jeg har jo forsøgt at putte tæppet i symaskinen! INGEN succes overhovedet! Jeg tror simpelthen det pladevat jeg har valgt er for tykt - symaskinen kunne slet ikke selv skubbe tæppet videre, fordi der var proppet for meget i... Er min teori i hvert fald ;)

Så jeg er gået på kompromis - noget jeg ellers ikke gør frivilligt, slet ikke med kreative projekter - og quilter i hånden. Det var første kompromis - næste er, at det ikke bliver quiltet nær så meget som jeg kunne tænke mig, men kun i punkter. Endnu et kompromis går på, at jeg burde give mig tid til, at skjule både start- og slutknuderne - men da bagsiden ikke på nogen måde bliver som først tænkt, har jeg besluttet at det bare ikke bliver et "vendbart" tæppe. Altså at det ikke er supervigtigt hvordan bagsiden ser ud, når blot det bliver færdigt og klar til brug...

Jeg kom ikke til convention i weekenden, men måtte istedet overgive mig til sofaen og hævede ben, da væsken er begyndt at hobe sig op sidst på dagen. Jeg har det nu ellers fint af en højgravid at være. Har været til jordemoder i dag, hun var tilfreds med det hele, og den lille purk er skønnet til 3100 g. Så det er ikke verdens største baby, men det var hverken faren eller jeg heller ikke :)

Marianne har spurgt efter hints til navnet - vi har lovet hinanden ikke at sige noget, men de åbenlyse hints for scrappere vil jeg gerne dele:
- Navnet er relativt kort
- Det indeholder ikke æ, ø og å
- Hvert bogstav i navnet er kun brugt en gang
:)

3 kommentarer:

aka sagde ...

Nå, nu lyder du da træt...hihi.
Lige et fif til at skjule knuden, hvis du ikke kender det:
Lille knude - stik igennem alle lag fra bagsiden af stoffet - giv et meget hurtigt ryk i tråden så den lille knude smutter gennem bagstoffet og ender inde imellem lagene.
Håber du forsår det. Sådan får man en bagside uden synlige knuder.

Og så lyder det jo fint med din graviditet. Spændende tid....
Navnet ? Nu ved jeg jo ikke om det er en dreng eller pige.....IB - BO...EA - PIA - el. lign....haha. Der er mange muligheder.

Thanni sagde ...

Kompromiser kan jo være ok - det lyder nemlig som om det tæppe godt måtte være færdigt igår :D
Hmm..jamen der er jo mange muligheder med de oplysninger ;D

Marianne sagde ...

Ja, så kan jeg jo begynde at gætte :)
Håber snart den lille purk melder sin ankomst - alt det der vand lyder ikke så sjovt ;)