onsdag den 6. januar 2010

Mit scrapperum!

Okay here goes - mit scrapperum! :) ("Advarsel": langt indlæg...)

Når man står ude i vores gang og kigger ind på kontoret

Selve skrivebordspladsen. Til venstre har jeg et højt skab, bagved døren, og til højre en lille kommode med 4 skuffer. Printeren står ovenpå, og er perfekt aflastningsplads til computeren når der skal scrappes. På bordet har jeg endelig fundet plads til min tote, den har ellers været pensioneret de sidste par måneder.. Men er meget glad for at den er på plads igen, det er altså en optimal løsning for mig. Så har jeg også indført et fad, med mærkelig dimser, enten noget jeg bruger meget, ikke gider lægge på plads, små rester eller andre mærkelige småting...

Mit papir opbevarer jeg, i Ikeas kommoder - dem de er så kendte for. Her står de på højkant, 2 stk. og det giver 6 rum til papir. Det er et upåklageligt system for mig, papiret bliver ikke bøjet som jeg troede, og det er nemt og overskueligt at bladre i, uden at vride ryggen (det skulle jeg førhen, for at nå papiret, uden at rejse mig vel og mærke :) )
Oven på kommoederne står en "skuffe" (fra kommoden) med maling og tilbehør, en kasse med yndlingspynt, min ene højttaler, og min lampe er gjort fast her (genialt system i øvrigt, for man skygger aldrig for lyset på den måde)

Papiret er inddelt så der længst væk fra mig står blokke, og det papir jeg egentlig kunne finde på at sælge, men af en eller anden grund ikke har gjort endnu.. I næste rum står der diecut ark, "mærkeligt" formede mønsterpapirer, skæreunderlag og sådan en skumplade til når jeg skal prikke huller til syning. I næste rum står mit mønsterpapir, i én skøn forvirring! Dernæst står ensfarvet karton, tilnærmelsesvis sorteret efter farve... Til sidst et rum med rester af mønsterpapir, og et rum med rester af karton. Hvis den ene langside på 30 cm ca. er tilbage, kommer resten i dette rum. Så stikker det nemlig ud, og jeg kan nemt se hvad jeg har, og på den måde får jeg det brugt!

I kommoden til højre for mig, har jeg blomster i øverste skuffe, samt punchinella. Det er nyt konceptet med blomsterne, så om det virker ved jeg ikke helt, og de er heller ikke her alle sammen. Det er bare de små, for de er svære at finde når det hele ligger i en stor kasse..

Næste skuffer rummer bogstaver, hovedsageligt chipboards.

3. skuffe er to skumstempelalfabeter, et 3. bagerst i skuffen, og så min dymo og border punch. Det fungerer, for det har ligger sådan længe nu :)

Lige bag mig, har jeg en rullevogn hvor mine thickers og lignende ting står på højkant UDEN plasticlommer! Ja, det kræver nogen gange en klat lim på bogstaverne, men jeg får dem brugt på den her måde. Her er også mine billeder, i de der hvide sorteringskasser forest. Nedenunder en kasse med bånd, det som der er rigtig meget af, og store blomster i kassen ved siden af.

Til venstre for skrivebordet, opbevaringsskab med mine albums og pynt. I næsten samme højde som bordpladen har jeg en kasse med rester. Sorteret sådan ca. efter størrelse. En kasse med mindre rester står foran, for på den måde kan jeg nemt bladre i resterne.

Restekassen/kasserne...

Når man står ved vinduet og kigger skråt over mod skabet.
Så - her er ikke meget plads. Men her er hyggeligt, lunt, altid musik (for der er ingen der brokker over larm, da jeg bare kan lukke døren) og jeg elsker at være her. Jeg synes ofte at jeg ikke har ret mange materialer, men jeg tror bare jeg er god til (efterhånden) kun at have det jeg får brugt... Nåh ja, så venter jeg jo lige på den der kæmpepakke fra Angelcrafts i England... :)

Håber du blev inspireret af et kig i mit rum; man er nødt til at prøve sig frem, det der fungerer for den ene, fungerer ikke nødvendigvis for den anden!
Ha' en god dag!

9 kommentarer:

Marianne sagde ...

Ej, hvor er det bare fint :) Jeg fik i hvert fald helt sikkert et par ideer (Ikeas kommode bla), for jeg kan snart ikke have mit papir længere i de der to "holdere" som jeg har til det :) Tak for kigget :) Og hav en skøn dag. Knus M

mette wad sagde ...

Rigtig fint scrapperum, altid skønt med nye ideer :-)

Charlotte sagde ...

Ih hvor blev det godt. Herligt at få et indblik i hvor du sidder og arbejder. :0)
Tak for fin inspiration.

Thanni sagde ...

Jeg elsker at se billeder fra folks scrappe-rum :)...og du har et skønt rum med en masse gode løsninger på opbevaring. :)

MH72 sagde ...

så fint det er - dit rum ser super hyggeligt ud!

Karina sagde ...

Lækkert scrappeværelse. Imponerende orden i dine rester!!

Betina Olesen sagde ...

Dejligt scrapperum du har, synes altså at det er så hyggeligt at kigge indenfor hos andre...

Det med bloglines er ikke en fejl hos dig, det er slet ikke en fejl, det er indstillingerne på min blog, der gør dette...

Ragna sagde ...

Jeg elsker bare at se scrapværelser. Mest for at se, at andre har mere end mig, så jeg godt kan shoppe lidt. Men æv....tror godt jeg kan stikke dig...men du sladrer ikke til Rene vel???
God ide at have ting i skuffer, det har jeg faktisk aldrig rigtigt tænkt på - vil jeg huske, når vi skal lave kontor til marts.

Benita sagde ...

nej hvor smart med opbevaringen af papir! Den vil jeg helt klart lige tænke over... Måske videre udvikle den lidt. Manden må kunne skære plader af en eller anden tynd træplade så hylderne kan rumme 30x30 papir. Den vil jeg lige tænke over...

Tusind tak for god inspiration! og tak for kigget indenfor. Altid hyggeligt at besøge andre scrappere.