tirsdag den 1. december 2009

1. december

Så blev det december! Og mon ikke det i år burde være muligt for mig, at blogge hver dag i december?! Hvis altså jeg har noget at skrive om jo... I dag har jeg været i storcentret for at købe den sidste julegave, samt se om Bilka havde fået noget perlesukker på hylderne. Men ingen gave, og ingen perlesukker. Fortsatte ned i byen, og fandt sørme gaven - havde bare ikke noget dankort med. Ikke særlig pinligt, når nu gaven var pakket ind og det hele. Over i banken, og få lov til at hæve uden dankort, tilbage og betale og så et smut i Føtex, hvor jeg endelig fandt perlesukker. Det er 7. butik jeg leder i... Så nu er alt kørt i stilling til at bage finskbrød :)

Egentlig havde jeg lavet kalenderlys-dekoration allerede i fredags, så da jeg åbnede adventspakke fra min svigermor søndag, måtte jeg lige være kreativ og finde plads til det nyerhvervede kalenderlys. Jeg fandt et fad, rester af grankogler og en enkelt kanelstang, og synes egentlig selv det ser vældig sødt ud i køkkenvinduet.

Da jeg så, at en af julefarverne i år var lilla, svor jeg, at jeg ikke skulle med på den bølge. Og tadaa... her er vores kalenderlys så. Det er jo en enormt flot lilla farve... og hvid er så traditionelt... :) Jeg er blevet rigtig glad for årets dekoration, som er noget helt andet end jeg plejer!
God 1. december, og tak fordi du kiggede med!
Anne

3 kommentarer:

Charlotte sagde ...

Hyggeligt med noget december-juleblogging. :0)
Vi har et lilla adventslys magen til dit. Og du har ret: Det er en skøn farve!

Thanni sagde ...

En skam man ikke kan smage de finskbrød ;)..der ser hyg'ligt ud hos dig med dekorationerne..osse den lilla, som jo er en skøn farve...bare ikke til jul *G*

Betina Olesen sagde ...

Det var da utrolig med det perlesukker, det har jeg alligevel aldrig hørt om før.
Hi hi har det også sådan med lilla men så de mest fantastiske dekorationer i lilla og sølv på planteskolen, og så måttejeg jo gi mig ;-)