fredag den 27. marts 2009

Convention imorgen!

Så er det dagen før dagen... Glæder mig SÅ meget til at komme til Convention imorgen i Lillebæltshallerne! Ventetiden kan jo passende bruges på at oploade nogle nye layouts, de er efterhånden et par måneder gamle :-)
Det første er lavet på noget af mit yndlingspapir - den slags yndlings, som man ikke kan nænne (eller finde ud af) at bruge. Synes nu selv at løsningen blev okay! Jeg har brugt flydende perler og glimmer til at tegne nogle af tingene på papiret op, men ellers er billedet bare sat på, og så teksten som er vigtigst! :-)

Det næste er min lillebrors fødselsdagsgave. Han havde fødselsdag i februar, så mon ikke det er på tide at få vist frem. Det er vores farmor og farfar der er på billedet, og jeg har desuden brugt en kopi af hver af deres dødsannoncer. De er dyppet i både kaffe og sovsekulør, de var oprindeligt MEGET hvide :-) Jeg har brugt billedet før, til mit "in loving memory" layout, med en danser med drenge tekst, så det var ret svært at lave noget helt andet, men jeg synes det blev godt, og brormand blev glad. Layoutet blev sat i en svæveramme inden jeg gav det væk :-)

Og så et nystartet projekt efter kæresten og jeg er flyttet sammen. Istedet for et "du&jeg" fotoalbum, har jeg lavet en du&jeg væg, i vores entre. Så når der er nye billeder af os, laver jeg et 15x15 layout, som så bliver hængt derude. Derfor er de meget enkle, de hænger nemlig som vinden blæser, og bare sat op med et søm, uden ramme eller noget. Men det er nu lidt hyggeligt at se på, især når der kommer nye derud! Har valgt 15x15 for at de er nemme at flytte over i et album engang! :-)







Jeg har desværre ikke et billede af væggen, men tager et i weekenden og lægger op sammen med mine conventionkøb på søndag!
Rigtig god weekend, og tak fordi du kiggede forbi!
Ses vi i Middelfart?
Anne

Ingen kommentarer: